Lindbjerggaards historie
Gårdens historie går med sikkerhed tilbage til år 1531, hvor Lindbjerggaard nævnes i et lovhævdsbrev i Nørhald Herredsbog. Fra en artikel omkring år 1660 fortælles det, at Støffringgaard i Lindbjerg havde en ødegaard, Lindbjerggaard – på det tidspunkt en gård på godt 20 tdr. hartkorn og skov til 100 svins olden.
Sagnet vil vide at gården på dette tidspunkt blev flyttet fra bækken til dens nuværende beliggenhed ovenfor hulvejen. Sagnet fortæller også, at lavningen ved voldstedet blev kaldt »Tyskernes Sig« fordi de kejserlige tropper løb storm mod Lindbjerggaard; men blev slået ned. Nogen fæstning kan man næppe forestille sig; men Lindbjerggaard har været »en Gård med Vold og Grav«.
Stensætningen hvor Hulen går over bækken formodes at stamme fra denne tid.
Stensætningen blev imidlertid ødelagt i forbindelse med ny rørlægning af bækken. Gården ophører med at være fæstegård den 23. juni 1799. Den 8. juni 1820 deles gården i to og tvillingegårdene opstår – indtil de nedbrænder i april 1974. Den nuværende familie har købt gården den 26. august 1915, og den nuværende ejer overtog gården 31. december 1980.
Lindbjerggård drives økologisk. Et deltidslandbrug med jordtilliggende på 40 ha. I marken dyrkes græs, korn, bælgfrugter og bestøverbrak. Her er produktion af økologiske gæs, moulardænder, bronzekalkuner samt kvæghold med ammekøer.
Køerne er Wagyu racen (wagyu er den race der bruges til produktion af kobekød i Japan) der er planlagt produktion på 40 åsdyr.
Læs mere om Markdriften her.
Gårdbutikken Lindbjerggård
Hos Lindbjerggård kan du købe forskellige former for økologisk kød og fjerkræ. Hos os er kvaliteten i top. Vi forhandler kødet vores egne dyr. Køerne er Wagyu, (racen wagyu er den race, der bruges til produktion af kobekød i Japan)
Hvis du vil vide mere om vores åbningstider kan se dem her på vores hjemmeside. Eller vores Facebookside ved at klikke her.